En bred vifte af applikationer til lineære løsninger
Når man taler om produkter indenfor lineære bevægelse, kan det betyde så forskellige ting som teleskopskinner, profil føringsskinner, lineære enheder eller båndtransportører. Antallet af anvendelsesmuligheder for disse produkter er næsten uendelige. I denne blogserie om forskellige lineære applikationer håber vi at kunne give dig idéer og inspiration.
Renrum indeholder et kontrolleret niveau af forurening. Det stiller særlige krav til de anvendte komponenter. Hvad skal jeg så overveje, når jeg designer og vælger produkter til renrumsanvendelser? Høj friktion er noget, man gerne vil undgå, da det genererer uønskede partikler, der let spredes til miljøet.
I specialkøretøjer som ambulancer og brandbiler er der behov for udtræksløsninger, der gør det muligt for beredskabspersonalet at få adgang til deres udstyr på en bekvem og hurtig måde. Her er teleskopskinner en fremragende løsning. Teleskopskinner bidrager også til at optimere ergonomien for chauffører i andre erhverv, f.eks. når de justerer sæder, flytter kontrolpaneler og skærme osv.
I takt med den hastigt voksende e-handel har automatiseringen af lagre og intern logistik også fået et stort opsving. Det betyder bl.a. en bedre udnyttelse af eksisterende plads og mindre behov for manuelle operationer. Lineære komponenter ses her mange forskellige steder og i mange forskellige former. Lineære enheder og teleskopskinner er to eksempler på produkter, der spiller en vigtig rolle i lagerautomatisering.
Behovet for formatomstillinger forekommer næsten overalt i industrien. Automatiserede formatomstillinger forbedrer effektiviteten på flere måder. Selve konverteringsprocessen er øjeblikkelig. Når systemet er korrekt indstillet, elimineres risikoen for fejl ved manuel justering. Her er konverteringsmotoren en effektiv løsning. Processen i et aftapningsanlæg er et godt eksempel på, hvordan dette kan se ud.
Transportbånd af forskellig art anvendes næsten altid i en produktionslinje. Fødevareindustrien har strenge krav til håndtering og hygiejne. Alt, hvad der kommer i kontakt med fødevarer, skal være godkendt til fødevareproduktion. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige type bånd til din båndtransportør. Der findes et enormt udvalg af materialer og overfladeegenskaber at vælge imellem på markedet. Hvis din produktion f.eks. håndterer frosne fødevarer, bør du overveje at vælge et TPU-belagt bånd, der har høj fleksibilitet ved lave temperaturer. Hvis du fremstiller bageriprodukter med klæbrige fødevarer som f.eks. dej, er et bånd med gode frigørelsesegenskaber at foretrække.
Hvordan kan en forholdsvis simpel løsning, som f.eks. en C-skinne i rustfrit stål og en vogn med ruller, bruges til at flytte låger i pakkemaskiner eller f.eks. til at justere komponenter i fyldnings- og lukkemaskiner? Det behøver slet ikke at være så sofistikeret. Med en relativt enkel lineær løsning kan denne type opgaver løses selv i barske miljøer med vand, snavs, temperaturudsving eller høje temperaturer.
Med en specialfremstillet C-skinne og vogn kunne Rollco hjælpe en kunde med et unikt projekt. Målet var at foretage en facadeudskiftning på ydersiden af en af Sveriges højeste bygninger uden at skulle gå ind i lejlighederne. Daniel Stifors forklarer, hvordan de igennem et tæt samarbejde med entreprenøren kunne udvikle den perfekte løsning til deres behov.
Læs mere om projektet med udskiftning af den udvendige facade
Bestil vores demosæt med C-skinne og en vogn med monterede ruller for at få en bedre fornemmelse af, hvad C-skinnen er for et produkt. C-skinnen er et relativt enkelt produkt, som kan løse avancerede problemer og som samtidig er en omkostningseffektiv løsning. Den fås desuden i både rustfri og zinkbelagt udgave, hvilket gør den velegnet også til nogle barske miljøer.
SIDENS INDHOLD
Kundecase
Bestil prøvesæt