_77A5070

En specialdesignet løsning forbedrede det lineære system inden for rammerne af budgettet

En producent af maskiner til metalbearbejdning havde problemer med at montagen tog for lang tid, og at der opstod problemer med paralleliteten, hvilket igen førte til højere omkostninger. Med en specialdesignet løsning kunne Rollco både effektivisere montagen, øge kvaliteten og holde omkostningerne inden for budgettet.

Havde behov for at løse problemer med det lineære system inden for budgettet

En international koncern, der fremstiller maskiner til metalbearbejdning, havde en eksisterende lineær løsning, der gav nogle bekymringer. Da indkøbsafdelingen prioriterede at holde komponentomkostninger nede, havde de fravalgt at købe en komplet lineær enhed. I stedet havde de bygget deres egen løsning med løse komponenter. Dette resulterede i en lineær enhed, der var kompleks og ret vanskelig at samle, hvilket betød, at det tog tid og blev dyrt for værkstedet.

Trods forskellige forsøg havde de ikke fundet en brugbar løsning med de komponenter, de brugte. Derfor fik Rollco mulighed for mere dybtgående at analysere problemet og finde en løsning, der ville øge kvaliteten uden at overskride den budgetramme, der var fastsat af indkøbsafdelingen.

Specialdesignet lineær enhed opfyldte kravene

Løsningen blev en specialudviklet paralleldrevet lineær enhed, der kombinerede mekanik og motordrift. Det var en dyrere mekanisk løsning, men samtidig betød det, at det tidligere problem med parallelitet, den såkaldte „skuffeeffekt“ forsvandt.

Selv om den specialfremstillede lineære enhed i sig selv var dyrere, halverede den motordriftsomkostningerne. Således blev de samlede omkostninger for den lineære enhed og motoren marginalt dyrere. Samtidig var virksomheden i stand til at spare tid på bearbejdning og montering i værkstedet, fordi løsningen blev skræddersyet til deres maskiner.

Højere pris, men lavere samlede omkostninger

Indkøbsafdelingen havde fastsat et budget for, hvad de samlede omkostninger måtte være, og dette blev overholdt, selv om den specielt udviklede løsning var noget dyrere. Virksomheden valgte at se på det store billede i stedet for prisen alene, hvilket betød, at de i dette tilfælde ikke kun overholdt budgettet, men også øgede kvaliteten af installationen.

Grunden til, at Rollco formåede at løse opgaven er, at de er en helhedsleverandør med stor fleksibilitet. Dette giver dem mulighed for at skabe samlede økonomiske løsninger, der er skræddersyet til kundernes behov, både hvad angår kvalitet og budget.

Få mere at vide om lineære systemer

Se vores produkter

Download vores tjekliste med 10 vigtige spørgsmål